
Bella Vista by Profil Rejser
Hvor hav møder horisonten, møder du Bella Vista by Profil Rejser.
Mellem horisonter og havne, mellem ro og oplevelser, mellem indsigter og nye perspektiver.
Vi ved, at cruiserejsen er lige så vigtig som destinationerne, at ægte eksklusivitet er personlig, og at det er detaljerne ombord, der skaber helheden.
Bella Vista by Profil Rejser giver dig friheden til at definere, hvad eksklusive cruiseoplevelser er for netop dig – og sætter kursen mod nye udsigter, erkendelser og opdagelser til søs.
Hos os er dit ophold ombord altid rejsens højdepunkt. Det er her, oplevelserne folder sig ud, nøje sammensat og pakket ind i ultimativ omsorg for dig og dem, du ønsker at dele det ekstraordinære med.
Vores concierge-tilgang er enestående – intet ønske er for stort eller for småt. Vi gør alt for at opfylde det.

Vi kender det bedste
At være rejsende er en livsstil hos Bella Vista by Profil Rejser, og vores erfarne team er specialister i at sammensætte eksklusive rejseoplevelser for rejsende i alle faser af livet.
Et cruise med Bella Vista by Profil Rejser er altid en særlig oplevelse, hvor havet er omdrejningspunktet, og hvor hvert anløb er nøje udvalgt. Den følelse, der hurtigt indfinder sig, er, at du som gæst ombord allerede er ankommet. Rejsen begynder i det øjeblik, du går ombord – her er ingen ventetid, kun nærvær, komfort og oplevelser i konstant bevægelse.
For at fuldende din rejse kan vi også tilbyde nøje udvalgte ophold før og efter cruiset. Her kan du forvente håndplukkede hoteller, der i sig selv er destinationer – fra intime boutiquehoteller til ikoniske paladser og internationale perler. Servicen er gennemprøvet, stemningen eksklusiv, og alt er sammensat, så din rejse til søs får de perfekte rammer både før og efter.

Vi henter og bringer
Når du booker din rejse hos Bella Vista by Profil Rejser, skal du blot tænke på at pakke din kuffert. Vi har tænkt på alt det andet, så du kan læne dig tilbage og kun tænke på at nyde.
Vi vil sikre os, at oplevelsen fra start til slut bliver sublim. Derfor starter rejsen hos os allerede på din dørtærskel, hvor du har mulighed for at blive hentet af vores privatchauffør, som vil bringe dig til lufthavnen. Han henter og bringer selvfølgelig også når turen går hjemad igen.
Alt dette til en særpris, som afhænger af distance og tid på døgnet. Kontakt os for pris på netop din start på rejsen.
Komfortabelt, nemt og bekvemt.

Søger du det bedste på land?
For dig, der drømmer om eksklusive oplevelser på land, er Profil Rejser den naturlige forlængelse af Bella Vista.
Fra Arktis’ rå kulde og storslåede stilhed til Maldivernes turkisblå laguner og bløde sandstrande skaber vi rejser, hvor kontrasterne er en del af oplevelsen.
Med håndplukkede hoteller, unikke destinationer og et skarpt øje for detaljen designer Profil Rejser skræddersyede oplevelser på land – altid med komfort, kvalitet og personlig service i centrum.


