Marokko – en kulturel smeltedigel
En rejse til Marokko er som at bladre gennem siderne af eventyret 1001 nat. Du bliver indhyllet i landets unikke diversitet, beriget af ældgamle traditioner fusioneret med en moderne hverdag, og møder påvirkningen fra både arabisk, afrikansk og europæisk kultur.
Det er her, du kan mærke magien, der opstår, når verdener mødes og smelter sammen, og opdage en skattekiste af oplevelser, der spænder fra små kystbyer til de endeløse vidder af Sahara ørkenen.
Diversiteten er stor, og der findes oplevelser for enhver smag – også i det marokkanske køkken. Netop balancen mellem det eksotiske og det velkendte gør Marokko til et fascinerende bekendskab, og med lidt nysgerrighed og eventyrlyst vil du blive rigt belønnet.