
Den gudesmukke ø – et sandt naturskattekammer
Bali er kaldt Indonesiens grønne juvel og med rette. Der er ikke mange kilometer mellem skiftende billedskønne naturscenerier, som byder på alt fra sorte vulkanstrande, grøn jungle med godt skjulte vandfald, frodige rismarker, livlige koralrev, skønne strande og udslukte vulkaner – en nærmest endeløs oplevelsesliste. I vores skræddersyede rejser krydrer vi storslået natur med luksuriøse arkitektoniske perler af resorter, og hoteller tilsat Balis bedst bevarede hemmeligheder – oplevelser kun få har prøvet.

Luksuriøs forplejning af sind, krop og sjæl
Dit sind er i en helt speciel tilstand når du opholder dig på Bali. De maleriske omgivelser på den lille tropeø skaber en harmonisk atmosfære og særlig ro, der går lige i sjælen. Bali er et ekstravagant sanseparadis til at pleje både sind, krop og sjæl. Med Bella Vista vil du opleve nogle af Balis eksklusive spa og wellnesscentre, der har specialiseret sig i balinesiske behandlinger og helbredelsesmetoder, der revitaliserer kroppen. Behandlingerne er oftest skræddersyet, så de professionelle velværeeksperter og terapeuter kan udføre det wellnessprogram eller behandling, som passer bedst til dig.

Bedste rejsetidspunkt
Bali er en helårsdestination. Klimaet er tropisk, og her er varmt året rundt. Den daglige gennemsnitstemperatur ligger på omkring de 30 grader, og termometeret ryger sjældent over. Den bedste årstid at rejse til Bali på er fra maj – oktober. Regnmængden er lille og luftfugtigheden er lav. På grund af Balis tætte beliggenhed ved Ækvator er antal dagtimer og aftentimer stort set det samme året rundt.

Nysgerrig på Bali?
Vi hjælper dig med at gribe eventyret
Overlad trygt alt den trivielle praktik, booking og besvær bag rejsen til os.
Det er vores fornøjelse. Din venter ude i verden.
Ring til os, skriv til os eller besøg os på Strandvejen 185 i Hellerup og opdag vores kompromisløse dedikation og service.