
Et fortryllende paradis
Seychellerne udgør et idyllisk og uspoleret ørige midt i det Indiske Ocean. På de mere end 100 små øer finder du et tropisk paradis af en anden verden med kridhvide sandstrande, dramatiske granitklipper, svajende palmer og et fascinerende dyreliv under og over havets overflade.
På Bella Vistas skræddersyede rejser vil du opleve Seychellernes ultimative luksus.

Enestående luksus midt i det Indiske Ocean
Seychellerne byder på en perlerække af luksusresorts og eksklusive boutique-hoteller fra velrenommerede hotelkæder som Raffles, Six Senses og Four Seasons. På disse store luksusresorts har du direkte adgang til nogle af verdens bedste strande og udsigt til det betagende opal-farvede hav. Følg solens rytme i horisonten og overgiv dig til den dedikerede service, de indbydende faciliteter og de fantastiske omgivelser. På de mindre, næsten øde øer finder du en uforstyrret ro på eksklusive boutique-hoteller, der danner rammerne for det perfekte romantiske skjul.
Fra hovedøen Mahé kommer du let rundt til resten af Seychellerne med korte ture i helikopter, fly eller båd.

Seychellernes tropiske øer
Hver ø byder på nye eventyr – fra uberørte atoller til større tropiske granitøer. Seychellerne indbyder til uforglemmelige øhop, som udfolder øernes vilde biodiversitet. Udforsk Praslins UNESCO-beskyttede jungle Vallée de Mai samt to af verdens måske smukkeste strande, Anse Lazio og Anse Georgette. Føl den magiske atmosfære på de ubeboede atol-øer, se Seychellernes berømte gigantiske landskildpadder møve sig frem på Aldabra-atollen eller oplev et endemisk fugleliv med sorte papegøjer og eksotiske fugle i regnbuens farver på Aride-øen. Oplev også den charmerende ø La Digue på cykeltur med unikke klippeformationer ved Anse Source d’Argent, der er en af verdens mest fotograferede strande.

En kalejdoskopisk verden af farver under vand
I det turkisblå hav omkring øerne Desroches og Felicité venter snorkelture og dybe dyk ned til en dramatisk undervandsverden i farver. Selv omkring flere af hotellernes velbevarede og levende husrev venter et fascinerende liv med spættede ørnerokker, farverige fisk og måske visit fra skildpadder og delfiner. Har du dykkercertifikat kan du komme endnu dybere ned i det Indiske Ocean og udforske labyrintiske undervandsgrotter, mens revhajer, muræner og barracudaer passerer forbi. På flere resorts kan du sammen med marineforskere og biologer være med til at sikre det fascinerende liv i havets overlevelse.

Nysgerrig på Seychellerne?
Vi hjælper dig med at gribe eventyret
Overlad trygt alt den trivielle praktik, booking og besvær bag rejsen til os.
Det er vores fornøjelse. Din venter ude i verden.
Ring til os, skriv til os eller besøg os på Strandvejen 185 i Hellerup og opdag vores kompromisløse dedikation og service.