
Rejser til Frankrig med gastronomi og forkælelse
Rejser til Frankrig er rejser til kunst, kultur og gastronomi. Smuk natur og masser af historie. Og ikke mindst til franskmændene selv. Til livet på cafeerne og boulebanerne. Til duften af friskbagt baguette, croissanter og pain au chocolat. Skønne vine. Strande ved Middelhavet. Bjerge og floder. Frankrig har det hele.

Mærk historien på ferie i Frankrig
Overalt i Frankrig mærker du historien. Udforsk den i byernes smalle gader, på de små pladser under et kastanjetræ og ved de store attraktioner og seværdigheder fra D-dags strandene i Normandiet over konger og kejseres slotte til middelalderborge, gamle klostre og enestående museer som Musée du Louvre.

Frankrigs mangfoldighed
Frankrig byder på en utrolig mangfoldighed. Paris kan du aldrig få nok af. I Alsace hersker ren idyl, og her bevæger vi os så ind i endnu en skøn attraktion: Frankrigs vine og gastronomi. Oplev det f.eks. på flodkrydstogt ad de store floder Rhône og Saône med f.eks. Bourgogne og Hospices de Beaune. Nyd det gode liv på Côte d’ Azur. Og vi kunne blive ved med lovprisninger om Alperne, Bretagne, Korsika og meget mere. Glem ikke skønne Bordeaux i Aquitaine og vinområderne omkring med Saint-Émilion. Her finder du også Dordogne med smukke middelalderbyer og Gironde med friske østers i Arcachon. Og i Det Franske Baskerland, Pyrénées Atlantique, hersker idyllen igen.

Private flodkrydstogter i Frankrig
Gennem Bella Vista kan du få en helt igennem unik oplevelse på Frankrigs floder. Belmond Afloat inviterer til en privat verden af luksus, mens du nyder udsigten til vidunderlige landskaber og udforsker lokale byer og seværdigheder. Flodbåden er din alene inkl. kaptajn, tjenere, guide, kok mm. Og alt er inkluderet fra gourmetmad og vine til udflugter.

Nysgerrig på Frankrig?
Vi hjælper dig med at gribe eventyret
Overlad trygt alt den trivielle praktik, booking og besvær bag rejsen til os.
Det er vores fornøjelse. Din venter ude i verden.
Ring til os, skriv til os eller besøg os på Strandvejen 185 i Hellerup og opdag vores kompromisløse dedikation og service.







