
La dolce vita og historiens vingesus
Italien er et af Europas mest dragende lande. Støvlelandet er hjem for mange af verdens største kunstværker, en svimlende historie, der rækker igennem årtusinder, og det måske allermest elskede køkken i verden.
Få steder i verden blander livet og kunsten sig så ubesværet, og roden til den italienske livsholdning er en dedikation til at leve livet så godt som muligt. Hengiv dig trygt til la dolce vita – det er godt for både krop og sjæl.
Rejs eksempelvis til Toscana, der byder på et vidunderligt klima, billedskønne landskaber og masser af historie. Læg hertil dejlige vine og et smagfuldt køkken, så har du ingredienserne til en ferie ud over det sædvanlige. På Sicilien vil du opleve ægte italiensk stemning, men Sicilien er samtidig helt sin egen med en unik historie og smuk natur. Ellre hvad med Amalfikysten, som forener det simple med det sofistikerede med en ubesværet elegance, som kun kan findes i Italien.
Vores håndplukkede rejser til Italien
Oplev Toscana

Toscanas maleriske natur
Selv om Toscana måske ikke fylder så meget på et kort over Italien, så er regionen alligevel halvt så stor som Danmark, så her er nok attraktioner og seværdigheder at opleve til mange rejser. Lad øjet glide ud over den smukke natur. Landskaberne bølger med vinmarker og olivenlunde. Hist og pist fanger øjet små landsbyer, skulpturelle cypresser, bjerge, vingårde og slotte. Tilsammen danner det hele den type scenerier, der er klassiske malerier værdige. Her er bare guddommeligt smukt.

Toscanas historiske byer
Få steder i verden kan prale af så charmerende byer fyldt med historie og skønhed, som Toscana kan. Tag bare de store attraktioner som Pisa med tårnet og Firenze med Ponte Vecchio. Nyd også den mageløse plads Il Campo i Sienna og de 13 udkigstårne, der rejser sig mod himlen i San Gimignano. Smukkest af alle byer i Toscana er måske renæssancebyen Lucca med den ovale plads Pizza Anfiteatro tæt på Appeniner-bjergene. Her er så stemningsfuldt, når solen lyser ned fra en blå himmel mod de fine gule huse med grønne skodder. Cortone, Montepulciano og Volterra er andre perler. Giv dig god tid til at gå på opdagelse og til at nyde fantastiske udsigter fra mange af dem.
Oplev Sicilien

Romantik, historie og vulkanen Etna
Sicilien er 3½ gange så stor som Sjælland, og mængden af attraktioner er derfor så lang, at du ikke kan nå alt på én ferie. Du kan flyve til hovedbyen Palermo i vest og Catania i øst. Der er 250 km mellem dem, så medmindre du laver en kør selv-ferie på Sicilien og flyver ind til den ene og ud fra den anden, vil du typisk skulle vælge side af øen alt efter dine ønsker til oplevelser.

Hvad skal du opleve på Sicilien?
Først og fremmest solen, varmen, vinene, maden og hele stemningen. På din første ferie på Sicilien vil du nok se mod øst med romantiske Taormina på klipperne over havet og gamle barokbyer som Syrakus. På Sicilien er mange arkæologiske levn både i Tempeldalen på sydkysten og alt fra templer og amfiteatre til fornemme romerske villaer spredt ud på øen. Sicilien har samtidig en smuk natur med klippekyster og strande og ikke mindst vulkanen Etna, der rejser sig magtfuldt tæt på Taormina. Du kan selv komme et stykke op ad vulkanen, og du kan vandre til toppen og se ned i de svovldampende kratere med en guide.
Oplev Amalfikysten

Billedskønne byer
Selvom den velrenommerede syditalienske kyststrækning kun er ca. 50 kilometer lang findes her en idyllisk skønhed som få andre steder. De farverige byer ligger som perler på en snor højt oppe af de dramatiske klipper, mens citronmarker og olivenlunde klemmer sig ind i mellem byerne.
Amalfikysten strækker sig fra Punta Campanella til Salerno, og det er særligt byerne Positano, Amalfi og Ravello som står ud for deres betagende skønhed. Se de smukke farverige huse i Positano samt duomoen og Chiostro del Paradiso fra det 13. århundrede i Amalfi. Husk også at nyde den livlige atmosfære med en cappuccino eller negroni på en af byernes barer og cafeer. Et af Amalfikystens absolut mest dragende og fantastiske hoteller er Belmond Caruso i Ravello, som stammer tilbage fra det 11.århundrede, og i dag byder på en luksuriøs og sjælfuld oplevelse med udsigt til Det Tyrrhenske Hav.

Se Amalfikysten fra båd
Om sommeren kan de små, snørklede kystveje op og ned af bjergene være svært fremkommelige med bil. Derfor er det oplagt at bevæge sig langs den smukke kyst med båd. Fra havet venter også en fantastisk udsigt ind mod kystens dramatiske landskaber og smukke byer. Vi anbefaler især en sejltur i den såkaldte ”golden hour” kort før solnedgang, hvor lyset er særligt smukt på himlen eller et visit til den ikoniske ø Capri.

Nysgerrig på Italien?
Vi hjælper dig med at gribe eventyret
Overlad trygt alt den trivielle praktik, booking og besvær bag rejsen til os.
Det er vores fornøjelse. Din venter ude i verden.
Ring til os, skriv til os eller besøg os på Strandvejen 185 i Hellerup og opdag vores kompromisløse dedikation og service.