Få et tilbud

Eksklusive rejser til Portugal

Det gode liv ved Atlanterhavet

Langs Portugals smukke og dramatiske Atlanterhavskyst venter store naturoplevelser, sydeuropæisk charme og moderne gourmet. Algarvekysten lokker med masser af solskinstimer, 150 km vidunderlig sandstrand og små, hyggelige fiskerbyer, hvor det lokale liv leves i adstadigt tempo. På blomsterøen Madeira er der et behageligt klima året rundt, og utrolig smuk natur.

Natur og solskin på Madeira

Portugals territorier tæller også Madeira – en lille, bjergrig ø ud for Marokko, hvor du finder store naturoplevelser og milde temperaturer året rundt. Øen er oplagt at besøge året rundt, også i vinterhalvåret, hvis du trænger til sol på kinderne, men stadig prioriterer kort og bekvem rejsetid højt.

Vin og velsmag

Portugals køkken er måske mindre kendt end andre sydeuropæiske madkulturer, men tag ikke fejl – her er masser af velsmag at finde. Især fisk, skaldyr og vin er værd at fokusere på – portugiserne har dyrket vin i mere end 2000 år, og den stolte tradition holdes i dag i live af stolte vinbønder, der forener tradition og fornyelse.

Portugal Madeira Casa Velha Do Palheiro The Casa Velha Restaurant

De bedste hoteller

Bella Vista samarbejder med de bedste kysthoteller i Portugal, der lægger vægt på afslapning, service og beliggenhed. Her kan du være sikker på, at havets friske brise, de smukke omgivelser og det høje serviceniveau får dig helt ned i gear.

Rejser til Portugal, Madeira, Belmond Reid's Palace, pool lounge
Rejser til Portugal, Madeira, Belmond Reid's Palace, afternoontea

Oplev Algarve

Eksklusiv ferie på Portugals sydkyst

En rejse til Algarvekysten er en rejse til mildt og solrigt klima, spektakulære strande og charmerende byer.

Portugals Algarvekyst strækker sig fra den spanske grænse i øst til de rå og lodrette klipper ved Cabo de São Vicente, som afslutter Europa mod sydvest. Overalt langs kysten er smukke, gyldne strande, der ofte ligger neden for høje klipper beklædt med pinjetræer. Inde i landet rejser højdedrag og bjerge sig med nye naturscenerier og hyggelige bjergbyer som Silves med den mauriske fæstning. Hvis du har bil, er der med andre ord masser at udforske. Spiller du golf, har du fantastiske muligheder på Algarvekysten.

Algarves charmerende byer

Algarves byer er fyldt stemning og historie. Henrik Søfareren havde sin navigationsskole i Sagres, og Faro er skøn at slentre rundt i. Nyd den gamle bydel, Cidade Velha, og se klostret Nossa Senhora da Assuncao, der er integreret med bymuseet. Ved marinaen finder du parken Jardim Manuel Bivar omkranset af den smukkeste arkitektur fra kolonitiden. Endnu et udflugtsmål er Lagos, hvor de typiske hvide huse med røde tegltage står side om side med historiske bygninger med farverige facader og fornemme udsmykninger. Besøg også mindre fiskerlejer som Salema og Tavira. Om du vil besøge Albufeira, er op til dig. Vær forberedt på mange turister.

Oplev Madeira

Tenerife landskab

Ferie på Madeira med natur, historie og afslapning

På rejser til Madeira kan du vandre i bjergrig og frodig natur og nyde gamle og charmerende byer med kolonitidens smukke arkitektur.

Charmerende Funchal

Funchal er hovedbyen på Madeira og fuld af charme. Her er fine parker og pladser, et stort marked og mange gode restauranter. Arkitekturen er ægte portugisisk, så du fornemmer historien og de gamle søfarere, der lagde til her på vej mod nye eventyr. Tag kabelbanen op til Monte med botaniske haver, kirken Nossa Senhora do Monte og fantastisk udsigt over Funchal. Vil du forkæle dig selv ekstra, bor du på Belmond Reid’s Palace i udkanten af byen eller på Casa Velha do Palheiro, medlem af Relais og Chateau.

Vandreture langs levadaerne

Du bestemmer naturligvis selv, hvor aktiv du skal være på en rejse til Madeira. Men elsker du forunderlig natur med blomstrende frodighed, så er Madeira det rene paradis. Du kan vandre langs de gamle vandingskanaler, levadaer, i bjergene på ruter af alle længder og sværhedsgrader. De kan bringe dig gennem tunneler til dale og vandfald og op på toppen af bjergtoppen Pico Ruivo. Oplev også det golde øst ved Ponta de São Lourenço. Tilbage på dit hotel kan nyde et glas af den lokale madeira-vin.

Udvalgte hoteller i Portugal

Nysgerrig på Portugal?
Vi hjælper dig med at gribe eventyret

Overlad trygt alt den trivielle praktik, booking og besvær bag rejsen til os.
Det er vores fornøjelse. Din venter ude i verden.

Ring til os, skriv til os eller besøg os på Strandvejen 185 i Hellerup og opdag vores kompromisløse dedikation og service.

Portugal

Featured Image