Få et tilbud

Eksklusive rejser til Dubai

Oplev Dubais himmelske luksus og stjernemættede eventyr

Fra den øde ørkens gyldne sand rejser Dubai sig op som en farverig kæmpe og rækker ud efter stjernerne. Et ambitiøst emirat, der altid higer efter det bedste, det største og det mest fantastiske – og hvor prisen er underordnet. På kun et halvt århundrede er Dubai blevet en kosmopolitisk metropol, der konstant overgår fantasiens grænser med sine visioner, dekadence og stålsatte vilje. Samtidig har Dubai også en anden side fyldt af dragende mystik, sitrende souks og uforglemmelige oplevelser i ørkenen. I Dubai ender eventyret aldrig.

Kultur og gastronomi

Modsat sit rygte byder Dubai på meget mere end sine kunstige øer, ikoniske højhuse, enorme shoppingcentre og flashy bling. Her findes nemlig et utal af internationalt anerkendte kulturfestivaler, museer, gallerier og designbutikker, der også tiltrækker et intellektuelt og nysgerrigt publikum. Samtidig myldrer det frem med fremragende spisesteder, der trækker på hele verdens smage. Fra soukens autentiske aromaer til gourmetrestauranternes formfuldendte gastronomi er Dubai en by, du aldrig bliver mæt af.

Ørkeneventyr

Ørkenen for de uindviede er ubarmhjertig og endeløs. Men du bør unde dig selv én nat her under den uendelige stjernehimmel i eksklusive luksustelte eller i en autentisk beduinlejr med uforglemmelige måltider over bål. At få en lille indsigt i beduinernes traditionsrige nomadeliv og se solen rejse sig over ørkenen fra en varmluftsballon er også sand magi. Kontakt os endelig for at høre mere om ørkenens eventyr.

Luksushoteller

Dubai står selvfølgelig for nogle af verdens mest kompromisløse og ultimative luksusoplevelser. I opulente omgivelser forkæles du med eminent gastronomi og med en nærværende service, der bestræber sig på at gøre dine drømme til virkelighed. Og lidt til.

Nysgerrig på Dubai?
Vi hjælper dig med at gribe eventyret

Overlad trygt alt den trivielle praktik, booking og besvær bag rejsen til os.
Det er vores fornøjelse. Din venter ude i verden.

Ring til os, skriv til os eller besøg os på Strandvejen 185 i Hellerup og opdag vores kompromisløse dedikation og service.

Dubai

Featured Image