To brands med samme vision bliver til ét
Både Profil Rejser krydstogt og Bella Vista har gennem mange år opbygget en stærk position inden for krydstogter med fokus på ekspertise, personlig rådgivning og de største oplevelser på verdenshavene med de bedste rederier. Nu samler vi kræfterne under ét tag, og forener vores viden og netværk til gavn for det vigtigste; nemlig dig.
Med vores dygtige medarbejdere samlet ét sted kan vi nu give dig endnu bedre rejser og en endnu stærkere rådgivning før, under og efter dit krydstogt.
Og selvom navnet er nyt, vil du stadig kunne få skræddersyet dit krydstogt som altid hos Anna Elisabeth, Anna Helena, Heidi, Anett, Henrik og Erik. Helt ligesom du plejer.
Vi glæder os til en ny begyndelse med dig.
Alle os i Bella Vista by Profil Rejser


FAQ
Hvad betyder navneskiftet for dit krydstogt? Heldigvis ikke det store for dig. Dit skib og kahyt venter stadig på at sejle dig til store oplevelser. Helt som aftalt. Vi forstår dog godt, hvis du har spørgsmål. Og derfor har vi samlet de mest forventede spørgsmål herunder. Ønsker du at tale med os personligt, beder vi dig om at ringe på 70 236 236 eller skrive til [email protected].
Hvad betyder sammenlægningen for mig som elsker krydstogter?
Ingenting. Som kunde vil du ikke opleve nogen ulemper. Tværtimod. Du får fremover adgang til endnu flere krydstogter med nogle af verdens bedste rederier. Sammenlægningen giver nemlig fordele, som sikrer dig de bedste priser og adgang til et team med 10 erfarne krydstogtseksperter, der står klar til at rådgive og hjælpe dig.
Skal jeg foretage mig noget i forhold til et allerede bestilt krydstogt?
Nej. Alt omkring din bestilling fortsætter helt uændret. Dit krydstogt, dine vilkår og dine aftaler gælder stadig præcis, som da du bestilte.
Hvorfor bliver Profil Rejser krydstogt og Bella Vista lagt sammen?
For at give dig endnu bedre krydstogtsoplevelser før, under og efter dit krydstogt. Som én samlet enhed står vi stærkere og kan tilbyde mere tryghed, mere inspiration og mere end 50 års ekspertise.

VIDEOHILSEN FRA DIREKTØREN
Hør direktør, Rolf Wilton, fortælle mere om det nye Bella Vista by Profil Rejser, og hvad du kan forvente af nye tiltag.
