Amaryllis fra Belmond Afloat

Belmond Afloat in France

Private flodkrydstogter i Frankrig

Glid ad Frankrigs floder i en privat verden af luksus, mens du nyder udsigten til vidunderlige landskaber og udforsker lokale byer og seværdigheder. Flodbåden er din til dig og din familie eller venner. Du har besætning med ombord med kaptajn, tjenere, guide, kok mm. Og alt er inkluderet fra gourmetmad og vine til udflugter.

Belmond - din garanti for en eksklusiv oplevelse

Belmond er kæden bag navnkundige hoteller som f.eks. Villa Sant'Andrea på Sicilien, Caruso på Amalfikysten, Villa Sant Michele ved Firenze og Toscanas smukkeste vingård Castello di Casole. Belmond står samtidig bag verdens mest eksklusive togrejser som f.eks. Venice Simplon Orient Express, British Pullman og Royal Scotsman. Fælles for dem alle er en eksklusiv atmosfære fyldt med historie, udsøgt gastronomi og personlig service i særklasse. Med andre ord: Spørger du, hvordan kvaliteten på Afloat in France er, så er svaret helt enkelt: Det er Belmond. 

Se Belmond hoteller

Private flodkrydstogter i Frankrig

Afloat in France har 7 både på de franske floder, og du booker du en hel flodbåd inkl. besætning. Du skal derfor ikke dele eventyret med andre end dem, du rejser med. Det betyder også, at du kan påvirke turens indhold. Du bliver kontaktet inden afrejse om særlige ønsker, og på turen kan du f.eks. gå med kokken på markedet og være med til at vælge, hvad dagens menuer skal stå på. Tal også med din guide om dagens udflugter, hvis der er noget, der skal tilpasses. En enkelt båd, Napoleon, fungerer som normale flodkrydstogter, hvor du deler båden med andre. Hvis man kan kalde det normalt, at der kun er plads til 12 gæster på et flodkrydstogt. 

Gourmetoplevelser til lands og til vands

Med Belmond Afloat in France kan du se frem til gourmeteventyr med fokus på lokale råvarer og delikatesser. Du kan gå i land til smagninger på eksklusive vinture, besøge lokale ostemagere, tage med på trøffeljagt og udforske de lokale markeder. Ombord skaber din private kok de friske råvarer fra markedet og lokale gårde og butikker om til nye gourmetoplevelser, der både kan serveres inde og ude alt efter dine ønsker.

Forskellige flodbåde - samme udsøgte stemning

Hver af de 7 flodbåde hos Belmond Afloat in France har sin egen unikke indretning og stemning. Men fælles for dem alle er følelsen af at være i en afslappet verden af luksus, forkælelse og oplevelser. De rummelige kahytter er fyldt med skønne detaljer og komfort. Du har naturligvis dit eget badeværelse og toilet. Nogle både har opvarmet pool, hvorfra du kan nyde udsigten til landskaber og livet ved floden. Ude på dækket er tænkt både på dem, der søger sol, og dem, der søger skygge. Og indenfor føler du dig blidt omfavnet af afslappet elegance.

"Lykken er Belmond & Bourgogne"

En af vores medarbejdere fra Bella Vista har testet Belmond Afloat in France på tur med Amaryllis i Bourgogne. Nyd beskrivelsen af båden, stemningen og oplevelserne.

Læs rejsebrev her

Få hjælp til dit flodkrydstogt i Frankrig

Tal med din rejserådgiver hos Bella Vista om et privat flodkrydstogt i Frankrig med Belmond Afloat in France. Sammen finder vi den flodbåd og rute, der lever op til dine ønsker. 

Få inspiration til nye rejser i din indbakke

Skriv dig op til vores nyhedsbrev