Verdens mest eksklusive postbåde

Cunard Line startede som postrute og er i dag et ikon for ”Atlantic Crossings” – krydstogter over Atlanten uden anløb undervejs. Ombord er en urørlig rest af det engelske imperium, hvor selv de mest moderne faciliteter aldrig får lov til at ændre på værdien af de gamle dyder. Tag med på en tur gennem historien bag verdens eneste ægte oceanliner i rute mellem Europa og Nordamerika.

En verden af elegance
Når du i dag går ombord på en af Cunard Lines skibe, mærker du med det samme historiens vingesus. I Queens Grill og Princess Grill, der trods navnet ikke kun er to restauranter, men navnet på de eksklusive suiteområder øverst i skibene, er du i en verden af elegance. Her har tjenerne hvide handsker på, når de serverer Afternoon Tea, og de største suiter er over 200 m2 i to etager med kæmpe balkon.

Maden hører til verdenshavenes bedste, og du føler dig som stjerne i en gammel film. Dresscode om aftenen er ofte informal, der her betyder jakke og slips for mændene, mens rober, mørke jakkesæt og smokings luftes til formal nights. Alle kender deres rolle og ved, at stemning er noget, man skaber sammen. Adgangsbilletterne starter her ved ca. 25.000 kr. for en transatlantisk rejse.

Et flydende samfund
Længere nede i skibet er alt stadig godt, men mindre prangende. Og prisen det halve. Bor du her, har du ikke adgang til de fineste restauranter. En Oceanliner som Queen Mary 2 er med andre ord et flydende samfund, hvor der er lidt sjovere på toppen. Generelt er alle offentlige lounges, teatre, barer, spa og fitness dog tilgængelige for alle – lige bortset fra én lille diskret beliggende bar.

Hvis du har set filmen om Titanic, har du måske fået et lille indtryk, men når det er sagt, så kan selv den dårligste klasse på Queen Mary 2 ikke sammenlignes med Titanic, hvor passagerne blev pakket i kahytter med køjesenge. Men lad os gå tilbage til den gang, hvor det hele startede.

Året er 1840. I England regerer Dronning Victoria, og det er året, hvor de engelske kolonister når New Zealand og grundlægger Wellington. Victoria gifter sig samme år med sin fætter Albert, men ikke alt er idyl i England, for arbejderbevægelsen laver opstand og forlanger politisk indflydelse.

En ugentlig postrute over Atlanten
På den anden side af Atlanterhavet har USA skåret båndet over til England, mens Canada stadig er en del af riget. Også her er der optøjer med krav om indflydelse og demokrati. Der er kort sagt masser at skrive til hinanden om, men det kræver jo, at posten kommer frem. Det får den canadiske forretningsmand Samuel Cunard fra Halifax i Nova Scotia til at indgå en aftale med den britiske regering om en ugentlig postrute baseret på en flåde af dampskibe.

The British and North American Royal Mail Steam Packet Company er født. Rederiet ændrer i 1879 navn til det mere mundrette Cunard Line efter sin grundlægger.

Den 4. juli 1840 afgår hjuldamperen Britannia fra Liverpool til Boston. Ruten gør et stop i Samuel Cunards hjemby Halifax, for byen har en af verdens dybeste og isfrie havne. Det er også i Halifax du finder Fairview Lawn Cemetery med flere end 100 af de omkomne efter Titanics forlis, men det er en helt anden historie.

Post og passagerer
Selv om det var en postrute, kunne der godt være passagerer med. Dog kun på lastdækket. Det var nok ikke den mest komfortable rejse, men man kom da frem lige som posten. Ikke alle ville dog nøjes med lastrummene. Det så White Star Line, et konkurrerende rederi etableret i 1871. Nye luksusskibe så dagens lys, og passagererne rykkede bogstavelig talt op til større kahytter og stor restaurant midtskibs.

I 1881 svarede Cunard Line igen med Servia, verdens første skib med elektrisk lys. Jomfrusejladsen var fra Liverpool til New York via Irland, og siden har Cunard Line ikke set sig tilbage. Servia havde 171 førsteklasses passagerer ombord, blandt dem flere berømtheder. Skibet blev modtaget af 10.000 nysgerrige i New York. Og netop de berømte passagerer og euforien er en vigtig del af Cunard Lines fortælling.

I 1920’erne raser depressionen og Cunard Line slå sig sammen med White Star Line, der i 1912 havde set deres S/S Titanic forlise.

Kendte og kongelige har stået som gudmødre til skibene og på passagerlisterne. Dronning Elizabeth af England har navngivet tre af Cunard Lines skibe. Det første da hun var 12 år i selskab med sin mor. Cunard Line har samme aura som Hollywood-skuespillere på den røde løber. Og før flyene tog over, sejlede stjernerne over Atlanten, når der var opgaver i Europa.

Dronninger i krig
I 1935 søsættes Queen Mary og tre år senere Queen Elizabeth. Ruten er planlagt til at være Southampton-New York, og skibene er klar til at modtage gæster i deres overdådige saloner, men begge skibe må se sig brugt som troppeskibe med op til 15.000 soldater ombord i stedet, da krigen bryder ud.

Efterkrigstiden blev til gengæld en guldalder for oceanlinere over Atlanten. Cunard Line fornyer deres flåde i 1967 med Queen Elizabeth 2, der blandt kendere går under navnet QE2. Skibet fik hurtigt stjernestatus og på jordomsejlinger var det en folkefest, når QE2 kom til en ny havn. Under Falklandskrigen måtte QE2 se sig omdirigeret til troppeskib og mange græd, da skibet blev taget ud af drift i 2008.

I 2004 søsættes Queen Mary 2, der er Cunard Lines flagskib og stolthed i dag. Skibet går under navnet QM2. Alt er mere moderne, men de gamle dyder består fra Five O’Clock Tea til det store promenadedæk, der naturligvis stadig er i teak. Det samme er de mange dækstole, der inviterer til afslapning og udsigt til horisonten. Her finder du de berømte agterdæk med flere poolområder og mere afslapning i den store spa.

Mangler du læsestof, kan du udforske skibets store bibliotek i to etager. Og er du ægte krydstogt aficionado, er boghandlen et slaraffenland med et stort udvalg af bøger om gamle skibe.

Dans i de smukke saloner
Tidligere oplevede Cunard Line en del enlige kvinder tage turen over Atlanten, og selvfølgelig ansatte man”Gentlemen Hosts”, der stod klar til at byde damerne op til dans i salonerne. I al tækkelighed, selvfølgelig. De er der naturligvis stadig. Og der spilles fortsat op med fuldt orkester i det smukke ballroom.