Få et tilbud

Eksklusive rejser til Norge

Eventyr fra fjordenes dybder til fjeldenes tinder

Fra vinterens sneklædte tinder og polarnætternes funklende nordlys til sommerens klare fjorde og milde midnatssol. Norge er en storslået naturoplevelse kun få timer væk fra os. Undervejs på din rejse venter et væld af uforglemmelige øjeblikke på hav, land og fjorde, uanset hvilken sæson du rejser i. Selvfølgelig kombineret med nordisk gastronomi i særklasse og unikke overnatningssteder.

Gennem fjorde og bjerge med båd, sportsvogn eller helikopter

Sæsonerne lever i Norge. Og hver har sit liv og muligheder. Under solens milde varme byder forår og sommer på vandreture i fjeldene og langs brusende elve, kajakture i fjordene og sejlture ved kysterne. Hold udkig efter hvaler og prøv at fange de smagfulde kongekrabber (begge er også muligt at se og at fange til vinter). Når fjeldene iklædes deres hvide vinterdragt, opstår muligheden for at vandre med snesko eller udforske landskaberne med snescooter eller efter et spand af energiske slædehunde. Det ultimative sommereventyr venter dig med et skræddersyet roadtrip med en Porsche Taycan Cross Turismo og på helikopterture over fjeldene og gennem de dybe fjorde.

Norge Øye Hotel Union Øye

Gastronomi og hoteller

Vilde urter, svampe og bær fra de dybe skove. Torsk, laks, kongekrabbe og østers fra fjorde og hav. Som en vital del af den ny nordiske gastronomiscene finder du i Norge et væld af mageløse smagsoplevelser. Og rundt på de atmosfærefyldte restauranter forenes fortidens teknikker med åben ild, rygning og fermentering med lokale råvarer samt visionær æstetisk og nyskabende smagsuniverser. Dage og nætter tilbringes på små udvalgte overnatningssteder, hvor kvalitet, nærvær og service kun overgås af naturens omkringliggende fredfyldte skønhed.

Nysgerrig på Norge?
Vi hjælper dig med at gribe eventyret

Overlad trygt alt den trivielle praktik, booking og besvær bag rejsen til os.
Det er vores fornøjelse. Din venter ude i verden.

Ring til os, skriv til os eller besøg os på Strandvejen 185 i Hellerup og opdag vores kompromisløse dedikation og service.

Norge

Featured Image