
Boutique Hotel Alhambra blev oprindeligt opført som en villa i 1912. I dag er det et 5-stjernet luksushotel, der på harmonisk vis forener historie og sofistikeret Art Nouveau-arkitektur med moderne detaljer, og skaber en atmosfære af varme og diskret luksus.
De 36 værelser og 15 suiter er alle elegant indrettet. Historiske værelser i den oprindelige Art Nouveau-stil, mens annekset rummer værelser i mere moderne stil. Her er god plads, badeværelse med både kar og brus og rummeligt walk-in closet. Fra værelser med balkon har du panoramaudsigt til bugten.
Du kan se frem til gastronomi i verdensklasse på restaurant Alfred Keller, som pryder sig med en Michelin-stjerne. Menuen fornyes løbende og bygger på bæredygtige principper og lokale råvarer, hvor de fineste kroatiske produkter spiller hovedrollen. Da en udsøgt middag fortjener den perfekte vin, råder Alfred Keller over en imponerende vinkælder med mere end 600 topkvalitets etiketter at vælge imellem.
Blot 15 minutters gang fra hotellet ligger den charmerende havneby Mali Losinj. Langs havnepromenaden finder du små butikker, caféer og restauranter, hvor friskfanget fisk ofte er på menuen.
Med kun 8.000 indbyggere er der masser af plads til naturen på Losinj. Øen har et veludviklet netværk af vandre- og cykelstier, der strækker sig over flere hundrede kilometer og indbyder til aktiviteter i det smukke landskab. Selv i højsæsonen hersker en ro, da Boutique Hotel Alhambra kun deler bugten med ét andet hotel – søsterhotellet Bellevue.
Langs Cikat-bugten ligger en række imponerende villaer fra samme periode som Boutique Hotel Alhambra. Det er muligt at leje en hel villa, og de findes i flere størrelser. F. eks. Captain’s Villa Rouge, der har syv luksuriøse dobbeltværelser, alle med eget bad/toilet. Dertil kommer privat pool, tre køkkener – inklusiv et udendørskøkken – og en formidabel havudsigt. Med privat kok og butler inkluderet, er dette den ultimative luksusoplevelse for flere generationer eller venner, der holder ferie sammen – eller fejrer noget særligt.
Boutique Hotel Alhambra er medlem af Small Luxury Hotels of the World.

Vil du opleve Boutique Hotel Alhambra?
Vi har masser af ideer til, hvordan din rejse til Kroatien kan sammensættes – men alt kan tilpasses efter dine ønsker og behov, så du får præcis den rejse du drømmer om.
Med sin historiske charme, sublime service, Michelin restaurant og unikke beliggenhed på øen Losinj er Boutique Hotel Alhambra det perfekte valg for dig, der søger en uforglemmelig ferieoplevelse på en af Kroatiens smukke øer i Adriaterhavet

Nysgerrig på Kroatien?
Vi hjælper dig med at gribe eventyret
Overlad trygt alt den trivielle praktik, booking og besvær bag rejsen til os.
Det er vores fornøjelse. Din venter ude i verden.
Ring til os, skriv til os eller besøg os på Strandvejen 185 i Hellerup og opdag vores kompromisløse dedikation og service.