
Unik safari, rigt dyreliv, tidløs elegance og uforglemmelige øjeblikke.
Denne rejse er en eksklusiv safari med en kombination af afrikansk vildmark, alsidigt dyreliv, tidløs elegance og uforglemmelige øjeblikke. En rejse skræddersyet til dig, hvor kun det bedste er godt nok.
Hos Ishara møder du Masai Maras storhed i luksus og ro. Forestil dig at starte dagen med yoga på terrassen, mens solen stiger over savannen, og du hører løvernes brøl i det fjerne.
Du bor i en af kun ti eksklusive glamping-suiter langs Talek-floden, hvor du falder i søvn til flodens rolige rytme og vågner til gyldent sollys over floden. Teltene er 100 kvm store og rummer elegante badeværelser med både indendørs og udendørs brusere – og på terrassen venter et kobberbadekar, hvor du kan nyde champagne eller te under stjernerne.
Din suite har alt, hvad du behøver. Og med din egen safaribil og private guide bestemmer du selv, hvornår og hvordan du vil udforske savannen. Hvis du bliver ude længere end planlagt, leverer campen mad direkte til dig.
Vil du forevige oplevelserne, kan du låne professionelt kameraudstyr og få personlig vejledning i fotografering og redigering. Er du eventyrlysten, kan du tilbringe en nat under åben himmel i campens Star Bed – en helt unik oplevelse.
Gourmetmåltider er en del af rejsen: friske, bæredygtige råvarer serveres i restauranten, på særlige spots i campen – eller midt på savannen. Og når du trænger til fordybelse, venter et af Kenyas smukkeste spa-områder med behandlinger inspireret af lokale ritualer, meditation under stjernerne, sauna, isbad, udendørs fitness og skræddersyede yoga- og træningssessioner.
Hele oplevelsen bindes sammen af personlig og diskret service. Uanset om du ønsker en privat middag under stjernerne, en stille stund i naturen eller en særlig game drive, tilpasses alt efter dine ønsker.
Hos Ishara får du ikke blot et ophold – men en rejse, hvor eventyr, udsigter og nærvær bliver til minder, du tager med dig resten af livet.
Safari-områder inkluderet i denne rejse
På denne rejse venter safarioplevelser med game drives i tre områder, hver med deres helt unikke landskaber, dyreliv og stemning. Fra åbne savanner til frodige landskaber får du en alsidig safarioplevelse, hvor hvert stop byder på nye perspektiver og uforglemmelige møder med naturen og dyreliv.
Vejledende pris
Voksen fra
Frapris pr. person
Voksen fra 86.455 kr.
Rejsen inkluderer
Flybillet København – Nairobi t/r
Alle lokale transporter med bil/safari-fly
Game drives i Olpejeta, Loisaba og Masai Mara
Overnatninger
1 overnatning på Hemingways Nairobi i Deluxe værelser inkl. morgenmad
2 nætter på Fairmont Mount Kenya Safari Club i Deluxe værelser inkl. helpension
2 nætter på Elewana Loisaba Tented Camp i standard telt med All Inclusive
3 nætter på Ishara Mara i River Suite med All Inclusive
Obs!
Max 15 kg bagage pr. person må medbringes!
Kan tilkøbes
Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring
Indenrigstilslutning (ring og hør nærmere)
Forlængelse af rejsen med strandophold ved kysten

Nysgerrig?
Få et tilbud fra vores rejserådgiver Anna
Få skræddersyede anbefalinger og råd om Kenya af Anna, eller én af hendes kollegaer.




























