Amanpulo Resort
På sin helt egen private ø, Pamalican Island, finder du Amanpulo Resort. Pamalican Island er en filippinsk ø omgivet af turkisblåt hav og kridhvide strande.
Her finder du absolut fred og ro til en afslappet ferie, og skulle du have lyst til at begive dig ud i den smukke natur, så findes et smukt koralrev lige uden for den lille ø, der bare venter på at blive udforsket. På det luksuriøse Amanpulo Resort kan du vælge at bo i et af de små huse eller i en større villa med plads til flere personer. Begge typer af huse er dejligt og moderne indrettet med privat pool og åben træterrasse.
Nyd de friske råvarer fra tropeøen og havet
Resortets restaurant tilbyder friske, lokalfangede fisk og skaldyr samt lokale grøntsager og urter fra den tropiske ø. Derudover kan du som gæster få tilberedt retter i restauranten af grøntsager, frugt og urter, I selv har plukket på øen. Om aftenen kan du nyde solnedgangen i den hyggelige strandbar, hvor der serveres dejlige cocktails, og slappe af i freden. Amanpulo er lig med ro og fordybelse, og derfor tilbyder resortet naturligvis også spa- og skønhedsbehandlinger, der finder sted i skønne træhytter på en smuk bjergside med udsigt over det smukke, blå hav. Her på Pamalican Island får du total afslapning og meget private omgivelser på det luksuriøse Amanpulo Resort.
Et hav af aktiviteter
Uanset om du er til sejlads eller dykning, windsurfing eller bare et smut i vandet, tilbyder Amanpulo et væld af vandaktiviteter, alle tilgængelige for både nybegyndere og eksperter. På land finder du tennisbaner og cykler, men du kan også vælge en naturvandring blandt de frodige planter snesevis af fuglearter. Om natten kan du benytte det astronomiske teleskop for at komme tæt på stjernerne.