Mellemøsten
Rejser til Dubai
Man kan ikke undgå at blive fascineret af Dubai, som er et af de Forenede Arabiske Emirater. På få år er Dubai blevet en turistmagnet med nogle af de højeste og flotteste bygninger i verden, kunstigt anlagte øer og laguner med hvidt sand og turkis vand, hundredevis af hoteller og de vildeste shopping centre. Oveni kommer et fantastisk klima med sol og meget lidt regn. Alt sammen kun ca. seks timers direkte flyvning fra København.
Rejser til Oman
Med sine mytiske ørkenlandskaber, der bugter sig i det uendelige mod horisonten, enestående og vitale fjorde, hemmelighedsfulde bjerge og historiske byer er Oman en ekstraordinær oplevelse. Det lille, selvstændige sultanrige på den Arabiske Halvøs østlige hjørne er med sin kombination af den intense storby Muscat og sine vilde landskaber oplagt til en rundrejse gennem Jabal Akhdar-bjergene, ørkenens oaser og fjordene. I modsætning til Dubais opulente dekadence er Oman mere ydmyg. Mere nærværende. Men lige så rig på uforglemmelige oplevelser og autentisk luksus.