Babylonstoren
Babylonstoren er en historisk farm, hvis oprindelse går helt tilbage til 1692. Gården er bygget i den traditionelle Cape Dutch-stil, som er så karakteristisk for området med de fine hvidkalkede mure, og omgivet af vinmarker midt i det smukke Vinland.
Vinlandet - hele Sydafrikas spisekammer
Babylonstoren ligger på en 3,5 hektar stor grund og er berømt for sin enestående have, der er inddelt i 15 sektioner med alt fra frugter og bær over duftende græsplæner til dyrene som bier, ænder og kyllinger. Vinlandet er kendt, ikke kun for sin store produktion af vin, men netop også for sine mange frugthaver. Det er hele Sydafrikas spisekammer, og på Babylonstoren oplever du dette til fulde.
Her er kun 9 værelser, samt 13 suiter/cottages i forskellige størrelser. Alle er indrettet stilrent og med moderne møbler, som elegant komplementerer den hvide Cape Dutch-stil. Her går det historiske i ét med det moderne.
Årstidens gastronomiske højdepunkter
Gastronomiske feinschmeckere vil nyde Babylonstoren. Her findes tre restauranter, hvis menuer skifter med årstiderne, da de følger udvalget af de lokale ingredienser i haven. Naturligvis er vinen også i højsædet, og ved siden af vinkælderen ligger et særligt lokale beregnet netop til vinsmagninger.
Kontakt os og få skræddersyet et tilbud.