Hold aktiv ferie på eksklusive Mauritius
Mauritius i det Indiske Ocean tilbyder de smukkeste og mest eksklusive rammer for en aktiv ferie. Man kan dyrke alle former for vandsport, snorkle eller dykke ved de enestående koralrev, prøve deep sea fishing samt spille golf.
Mauritius har også en farverig kultur, og da det er et tekstilproducerende land, er der gode shopping muligheder. Endelig er øen et populært rejsemål for bryllupper og bryllupsrejser. Bliver man viet på stranden, er det juridisk gyldig i Danmark, og der er desuden gode rabatter til brudepar.
Vandsport, shopping og smuk natur
Mauritius er den ø i Det Indiske Ocean, hvor der er mest forskelligt at opleve. Den har både de fine, hvide strande og koralrev, gode faciliteter til vandsport, golfbaner og vandreområder, og så der gode spa samt shopping muligheder. Mauritius er en østat, der ligger midt i det Indiske Ocean ca. 900 km øst for Madagaskar. Den er på størrelse med Fyn, og man kan se hele øen på en dag. Lej f.eks. en bil med chauffør, og få ham til at vise jer øen. Her kan man bl.a. se, at store dele af øen er dækket af grønne sukkerrørsplantager i okkerrød jord. Gå en tur ved vulkanen, Trou aux Cerfs, med det 85 meter dybe og 200 meter brede krater, og nyd udsigten over øen. Søen Grand-Bassin, som er et pilgrims rejsemål for hinduerne, er også oplagt at se. Den siges at være i forbindelse med den hellige flod Ganges i Indien. Besøg også det berømte Flacq Marked, som er landets største udendørs marked, hvor de lokale handler, det er autentisk og charmerende oplevelse. Mauritius har også tekstilproduktion, og nogle af de store modehuse får produceret her, så der er gode outlets, hvor man kan købe mærkevarer billigt. Men de prutter ikke om prisen, og de løber heller ikke efter dig med ’special price for you’. Hovedbyen, Port Louis, er den vigtigste havn på Mauritius, hvor man stadig kan se nogle af de fine franske koloniale bygninger fra 1800-tallet. Byen har også en ny 'waterfront', som er tegnet af den samme arkitekt, der byggede 'waterfronten' i Cape Town i Sydafrika. Øen har dog ingen høje huse, for intet må bygges højere end palmerne.
Der er også mere dresscode og elegance på Mauritius end på andre eksotiske paradisøer, hvor man kan nøjes med klip-klapper. På Mauritius skal mænd gå i lukkede sko, så husk at lægge et par i kufferten og måske også en brudekjole? Man kan nemlig blive gift på stranden på Mauritius, og det gælder også juridisk i Danmark. Der er mange gode tilbud på bryllupsrejser og bryllupsrabatter. Mauritius er desuden det sted i det Indiske Ocean, hvor man får mest hotel for pengene.